Du bestemmer selv hvor du vil have din GRIM-kasse leveret. Skal det være udenfor din hoveddør, et sted i din opgang, hos din nabo, på dit arbejde, eller en restaurant i nærheden? Bare giv os besked, når du opretter din ordre under punktet “delivery instructions”, så fixer vi den for dig, lige som du vil have det, så længe det er i vores leveringsområde. 

Hvis du har misset dette skridt i bestillingen, så fortvivl ikke. Du kan også sende os en mail på specialrequest@eatgrim.dk og fortælle os om dine overvejelser. 

OBS!  

Hvis vi ikke kan komme til at aflevere din kasse efter at have prøvet to gange, og hvis vi ikke kan få fat på dig telefonisk, vil vores chauffører aflevere din kasse i vores lagerhal på Frederiksborgvej 59, 2400 København NV, og du skal hente den næste dag (om onsdagen) mellem kl. 9-17. 

Sådan fungerer GRIMs levering

Om mandagen modtager du en sms med en estimeret tidsramme for, hvornår din kasse bliver leveret.
Om tirsdagen vil vores chauffører fra Mover (det firma, der leverer kasserne for os), levere din kasse i det oplyste tidsrum.

I tilfælde af, at de ikke kan komme ind i din opgang (ved fx at ringe på hos dine naboer), vil de ringe til dig og aftale et nyt leveringstidspunkt. Uanset om du besvarer deres opkald eller ej, vil chaufføren vende tilbage for anden gang, når de har afsluttet den sædvanlige rute. Hvis de stadig går forgæves vil de i stedet aflevere din kasse i vores lagerhal på Frederiksborgvej 59, 2400 København NV, og du skal hente den næste dag (om onsdagen) mellem kl. 9-17. 

Lagerhallen er IKKE bilforhandleren, men inde i baggården til den samme bygning. For at finde os kan du går ind via Dortheavej eller Bispevej gennem portene og følge skiltene. 

Hvis du har nogle spørgsmål eller forespørgsler, kan du skrive til os på specialrequest@eatgrim.dk. 

Fandt du dit svar?